Hjem - Lions Tommerup

Menu

Om os

 Velkommen til Lions Club Tommerup

The International Association of Lions Clubs blev grundlagt i 1917 af Melvin Jones.
Det skete i Chicago, Illinios, USA.
I dag er der Lions i 194 lande med over 46.000 klubber med ca. 1,4 mio. medlemmer.
Lions kom til Danmark i 1950 og fik betegnelsen multipeldistikt 106.

Lions Club Tommerup blev stiftet, eller charteret som det hedder i Lions sprog, 20. februar 1982.
Vores moderklub er Glamsbjerg, og vi er i Tommerup en mandeklub i distrikt 106C, Fynzonen.
Vi har en datterklub i Nyirbator, Ungarn og venskabsklub i nord, Kangasniemi Finland.
Lions er en humanitær organisation og ikke en loge.

Pr. dags dato er vi 20 medlemmer, og vi mødes d. 1. og 3. torsdag i hver måned,
det bliver til ca. 20-22 møder om året, når helligdage og ferie går fra.
Vores klublokale er Lilleskov Teglværk, Lilleskovvej 69, 5690 Tommerup.
Vores bestyrelse består af 7 medlemmer med præsidenten i spidsen.
Vi har i lionsåret 2017/2018 8 udvalg med hver deres udvalgsformand.'

We Serve - Vi hjælper

Vores formål er at hjælpe andre, lokalt, nationalt og internationalt.
Vi er en humanitær organisation, som i Danmark donerer mellem 35 og 45 millioner om året.
Alle indsamlede midler går ubeskåret til målet med 0 % i adminstrations omkostninger.
Her på vores hjemmeside her har du mulighed for at se de aktiviteter, vi har i vores klub.
Det spænder lige fra vores julehæfte "Jul i Tommerup", som er en mangeårig tradition,
hvor bla. lokale virksomheder køber annonceplads i vores husstandsomdelte julehæfte,
som når ud til ca. 3600 husstande i 5690 Tommerup (den gamle Tommerup Kommune)
til Lilleskov Teglværks
Loppemarked, hvor vi samler effekter ind som
Teglværket  sælger ved et stort loppemarked i september.

Dette er blot et udsnit af vores aktiviteter, en anden vigtig del er vores klubliv.
Her skal det være sjovt og udbytterigt at mødes til vores klubaftener.
Typiske klubaftener er ordinært møde med beslutninger om donationer, aktiviteter osv. 
Andre møder afholdes som virksomhedsbesøg, foredragsaften mv.

Har du spørgsmål til vores klub, er du altid velkommen til at kontakte os på vores mailadresse. Tommerup ved lions prik dk


Hans L. Petersen
Præsident Lions Club Tommerup
2018 / 2019

 

Følg Lions